Sag nr. 431 /74 REF. vf./ ln.
dato: 28.5.1975.
OMRÅDET SYD
FOR
TIRSBÆKVEJ
Matr. nr. 11 d, - 15 a,
16 a, og 16 d.
Bredballe by,
Hornstrup sogn.
Anmelder:
Jens Bo – Johs. Klock
Landinspektører I/S
D e k l a r a t i o n.
Undertegnede ejer af matr. nr. 11 d, - 15 a, - 16 a, - 16 d, Bredballe by, Hornstrup sogn pålægger herved gældende for os og
efterfølgende ejere ejendommen følgende bestemmelser i henhold til § 4, stk. 4, i den for området gældende retningsplan.
Området omfatter de dele af ovennævnte matr. nr., der er angivet på vedhæftede kortbilag.
1.0.
Vej-, torv- og stibetegnelser
1.1.
Fordelings- og stamveje er på kortbilaget betegnet A.1., - A 2…..
1.2.
Boligveje er på kortbilaget betegnet B.1., B.2.,….
1.3.
Torve med færdselsarealer er på kortbilaget betegnet C.1., C.2.,….
1.4.
Hoved- og samlestier er på kortbilaget betegnet a.1., - a.2.,….
1.5.
Stikstier er på kortbilaget betegnet b.1., - b.2.,….
2.0.
Adgangsforhold
2.1.
Adgang fra veje og torve til de enkelte parceller må kun etableres fra de på kortbilaget med priksignatur viste arealer.
2.2
Til hver parcel må kun etableres én overkørsel efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen. Over grønne rabatter skal overkørsel
etableres med brosten.
2.3.
Adgang fra stier (incl. friareal) til de enkelte parceller må etableres ved én overgang til hver parcel.
3.0.
Parkeringsforhold
3.1
Parkering af lastvogne, tankvogne og andre arbejdskøretøjer over 2500 kg. samt campingvogne og lystbåde i over 24 timer må ikke
finde sted på parcellerne eller de tilstødende veje og torve. Dog kan parkering i længere tid af campingvogne og lystbåde tillades på
parcellerne, når dette sker bag afskærmning, så de ikke kan ses fra offentlig tilgængelige arealer og i øvrigt så de ikke er til gene for de
omboende.
4.0.
Oversigtsarealer
4.1.
Parceller, der er beligende ved vejtilslutninger, pålægges oversigtsservitut i det omfang, det fremgår af vedhæftede kortbilag.
Oversigtsarealets begrænsning mod parcellen er fastlagt ved de på bilaget anførte mål (Q = A x 8 ), idet længderne A og B regnes
langs vejens kørebanekanter fra disses skæringspunkt.
Inden for oversigtsarealet må hverken midlertidigt eller varigt anbringes genstande eller forefindes bevoksning, der rager mere end
1,0 m. op over en flade, der er bestemt ved de to skærende vejmidter eller vejkanter, hvis disse ligger højere end vejmidten. Denne
bestemmelse gælder ikke sne.
Inden for oversigtsarealerne må terrænhøjden ikke være over en flade, der er bestemt ved de to skærende vejmidter eller vejkanter,
hvor disse ligger højere end vejmidten.
5.0.
Tekniske anlæg.
5.1.
Parceller, der er beliggende med skel mod boligveje, torve eller stikstier, skal uden erstatning tåle, at der i en afstand af 0,7 m. fra
skellet mod disse veje, torve og stier nedlægges kabler samt opsættes master og kabelskabe for elforsyning, gadebelysning,
fællesantenne m.v.
5.2.
Såfremt det af tekniske grunde i forbindelse med byggemodningen vil være nødvendig at etablere de nødvendige ledninger til kloak,
vand, el, telefon antenneanlæg eller anden fællesforsyning over parcellerne er grundejerne pligtige til at tåle dette mod erstatning for
forvoldte skader på beplantning og øvrige udførte anlægsarbejder. Ejeren skal endvidere tåle, at ledningernes tilstedeværelse og
vedligeholdelse sikres ved tinglysning på ejendommen.
5.3.
På parcellerne eller de på disse opførte bygninger må der ikke opstilles udendørs antenneanlæg, og ejeren af parcellerne er forpligtiget
til at deltage i udgifterne til drift og vedligeholdelse af en for det stedlige område etableret antenneforsyning, hvis en sådan ikke
administreres af grundejerforeningen.
6.0.
Beplantningsbælter, hegn m.m.
6.1.
Beplantningsbælter på parcellerne langs vejene: Storager, Skelvangen og Tirsbækvej som fastlagt i retningsplanens § 3, stk. 7, ren- og
vedligeholdes af de enkelte lodsejere.
6.2.
På parcellerne må i en bredde af 3,0 m. far hoved- og samlestier, boligveje og torve ikke etableres nogen form for hegn, bortset fra
spredt busk- og træbevoksning. Evt. hegn mod fordelings- og stamveje skal være levende hegn og koordineres således, at samme
plantetype anvendes i hele vejsidens længde.
6.3.
Langs parcellernes skel mod veje, torve, hoved- og samlestier skal terrænforskelle som hovedregel udlignes ved anlæg af skråning med
max. hældning på 1 : 1,5.
Såfremt støttemure anvendes, skal etablering koordineres vej-, sti-, eller torvevis, således at samme type materiale anvendes
kontinuerligt med jævnt forløb.
Ved boligveje, torve og stikstier skal evt. støttemur anbringes mindst 0,7 m. fra skel.
7.0.
Bebyggelsens placering, omfang, udformning m.m.
7.1.
Til supplering af de i retningsplanen fastlagte byggelinier pålægges parcellerne nedennævnte bestemmelser med hensyn til bygningernes
placering.
7.2.
Ingen bygning må opføres nærmere end 3.0 m. fra skel mod veje og torve. (For garager og carporte gælder dog bygningsreglementets
almindelige bestemmelser.) Garager og carporte må ikke opføres med facade nærmere end 1,0 m. fra skel mod stier.
7.3.
Gulve i garager og carporte samt belægning på parkeringspladser skal placeres i en sådan højde i forhold til, at indkørsel ikke har
større stigning eller fald end 1 : 10.
7.4.
På parceller, der på kortbilaget er mrkt.: tk. (kote). må ingen del af bebyggelsen, bortset fra skorstenspiber, ventilationsrør o. l., have
en højde, der overstiger den på kortbilaget angivne kote og bebyggelsen skal udføres med fladt tag. (Taghældningen må ikke overstige
4 grader.)
7.5.
På parcellerne, der på kortbilaget er mrkt. 1E, må bebyggelsen kun opføres med én etage, og taghældningen må ikke overstige
30 grader.
7.6.
På de øvrige parceller må bebyggelsen med én etage og udnyttet tagetage.
7.7.
Tage med hældning skal dækkes med tegl eller gennemfarvede mørke (sorte, blåsorte, røde eller rødbrune ) materialer, der har
karakter som teglsten d.v.s. betontagsten, 2 eller 4 fods eternitplader eller skifer.
7.8
Bygningens ydermure skal, bortset fra mindre træpartíer i facader og gavltrekanter, opføres i teglsten, kalksandsten, synopalsten eller
beton (herunder dog ikke letbeton).
7.9.
På storparcellernes fællesareal kan det enkelte torvelav (se g.2) efter kommunalbestyrelsens godkendelse, opføre enkelte mindre anlæg
til formål, der er fælles for storparcellernes beboere. F. eks. til leg, hobby, sports- og fritidsaktiviteter.
8.0.
Parcellernes ydre fremtræden og ordensbestemmelser.
8.1.
Den enkelte parcelejer har pligt til at holde parcellen i en sådan stand, at den fremtræder som en almindelig have.
8.2.
Skarnkasser o.l. skal anbringes eller afskærmes, så de ikke er synlige fra arealer tilgængelige for offentligheden, og i øvrigt placeres,
således at det ikke er til ulempe for de omboende.
9.0.
Grundejerforening og torvelav
9.1.
Til varetagelse af grundejernes fælles interesse og forpligtelser stiftes en grundejerforening.
Grundejerforeningen skal senest stiftes, når 40 parceller af retningsplanens område er solgt eller, når kommunalbestyrelsen stiller krav
herom. Det påhviler parcelejerne at indkalde og vedtage de for denne forening nødvendige love. Samtlige ejere af parceller, der
omfatter den for området gældende retningsplan, har pligt til at være medlem af denne grundejerforening og kun parcelejerne kan være
medlem af grundejerforeningen. Den bygherre, der ikke skal bebo det pågældende hus, er ikke pligtig at være medlem af
grundejerforeningen, men skal som skødehaver deltage forholdsmæssigt i fællesudgifterne. Grundejerforeningens opgave er først og
fremmest at varetage anlæg samt ren- og vedligeholdelse af de i retningsplanen udlagte fællesarealer samt administration af disse.
Endvidere at forestå ren- og vedligeholdelse af samt snerydning på veje og stier i det omfang, dette påhviler grundejerne.
9.2.
Ved udstykning i storparceller (parceller beliggende omkring et fælles torv ) udlægges i hver af disse en fælleslod, hvori
enkeltparcellerne har lige andele. Til varetagelse af fælles interesser og forpligtelser i forbindelse med denne lod i fælleseje, stiftes for
hver storparcel et torvelav med ejere af enkeltparcellerne som fødte medlemmer. Det påhviler ejerne med andele i fælleslodden at
varetage de for dette lav nødvendige love. Torvelavets opgave er først og fremmest at varetage ren- og vedligeholdelse af
fællesloddens friareal samt administrationen heraf.
10.0.
Fællesarealer.
10.1.
Anlæg samt ren- og vedligeholdelse af områdets fællesarealer ( i den for området gældende retningsplan, mrk, IV ) påhviler
grundejerforeningen og administreres af denne.
11.0.
Deklarationens overholdelse.
11.1.
Før noget byggeri påbegyndes, hvad enten dette er nybygning eller tilbygning, skal der til godkendelse af dets overensstemmelse med
nærværende deklaration forelægges kommunalbestyrelsen de i retningsplanens § 7, stk. 1, nævnte tegninger.
11.2.
Såfremt kommunalbestyrelsen finder anledning til at klage over ren- og vedligeholdelse efter deklarationens bestemmelser, er den
berettiget til, hvis skriftlig anmodning om udbedring ikke efterkommes, at lade arbejdet udføre for grundejerforeningens henholdsvis det
enkelte torvelavs eller den enkelte parcelejers regning.
11.3.
Kommunalbestyrelsen kan, når særlige forhold taler herfor, tillade mindre afvigelser fra nærværende deklaration, når sådanne afvigelser
ikke ændrer områdets karakter.
12.0.
Påtaleret
12.1.
Påtaleret med hensyn til overholdelse af de i nærværende deklaration anførte bestemmelser har alene kommunalbestyrelsen.
13.0.
Tinglysning
Nærværende deklaration begæres tinglyst forud for al pantegæld på matr. nr. 11 d, - 15 a, - 16 a, og 16 d Bredballe by,
Hornstrup sogn. Med hensyn til de på ejendommen hvilende byrder og servitutter henvises til ejendommens blad I Tingbogen.
Vejle den 28. maj 1975
Som ejer af matr. nr. 11 d, 15 a, 16 a, 16 d.
(Stempel: K/S Bredballe Villapark)
sign.: Ebbe Bruun Laursen
Vestergade 17 7100 Vejle.
I medfør af § 4, stk. 2, i byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 361 af 17 juli 1972 ) tiltrædes foranstående deklaration af
bygningsmyndighederne i Vejle kommune.
Vejle kommunes ejendomsudvalg, den 17. 6. 1975.
sign.: Henry Olesen / H. Hartvigsen.
P å t e g n i n g.
Nærværende deklaration ændres vedrørende en del af matr. nr. 16 d, Bredballe by, Hornstrup sogn.
Ændringen medfører, at de på kortbilaget viste parceller nre. 136, - 143 og 231, - 244 af matr. nr. 16 d må bebygges med én etage
og udnyttet tagetage i henhold til deklarationens pkt. 7.6 i stedet for kun én etage jvf. pkt. 7.5, således som vist på vedhæftede
reviderede kortbilag.
Påtegningen begæres tinglyst forud for al pantegæld på metr. nr. 16 d, Bredballe by, Hornstrup sogn.
Med hensyn til de på ejendommen hvilende byrder og servitutter henvises til ejendommens blad i Tingbogen.
Dato: d. 8. 1. 1976.
Som ejer af matr. nr. 16 d:
sign.: Ebbe Bruun Laursen
I medfør af § 4, stk. 2 i byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 361 af 17 juni 1972) tiltrædes foranstående påtegning af
bygningsmyndigheden for Vejle kommune.
Vejle kommunes ejendomsudvalg, den 28.1. 1976.
p. u. v.Henry Olesen / H. Hartvigsen.
Ovenstående påtegning vedrører følgende ejendomme, der er opstået ved udstykning af matr. nr. 16 d Bredballe by,
Hornstrup sogn: 16 d, - 16 an, - 16 ao, - 16 ap, - 16 aq, - 16 ar, - 16 as, - 16 at, - 16, - au, - 16 av, - 16 ax, - 16 ay
alle i Bredballe by, Hornstrup sogn.
Vejle den 5. februar 1976.
sign.: J. Friis Jørgensen
Landinspektør.
P å t e g n i n g
Nærværende deklaration ændres vedrørende den del af matr. nr. 16 d Bredballe by Hornstrup sogn, som på vedhæftede kortbilag er
betegnet som parcellerne 55 – 104.
Ændringen medførerat deklarationens pkt. 7.7. udgår og erstattes af et nyt pkt. 7.7. således:
nyt pkt. 7.7. gældende for parcellerne 55 – 104:
”Tage med hældning skal dækkes med tegl eller gennemfarvede mørke (sorte, blåsorte, røde eller rødbrune)
betontagsten eller eternitskifer.”
Påtegningen begæres tinglyst forud for al pantegæld på matr. nr. 16 d Bredballe by, Hornstrup sogn.
Med hensyn til de på ejendommen hvilende byrder og servitutter henvises til ejendommens blad i Tingbogen.
Dato den 30. maj 1976.
Som ejer af matr. nr. 16 d.
sign.: Ebbe Bruun Laursen
I medfør af § 4, stk. 2 i byggelovens ( lovbekendtgørelse nr. 361 af 17. juni 1972 ) tiltrædes foranstående påtegning af
bygningsmyndighederne for Vejle kommune.
Vejle kommunes ejendomsudvalg, den 17. 6. 1976.
p. u. v.
sign.: Henry Olesen / H. Hartvigsen.
INDFØRT I DAGBOGEN FOR
VEJLE CIVILRET
LYST
6. FEB. 1976
sign.: P. Mortensen
F.M.
P Å T E G N I N G .
Nærværende deklaration ændres vedrørende en del af metr. nr. 16 d, Bredballe by, Bredballe.
Ændringen medfører, at de på vedhæftede kortbilag viste parceller nre. 44, - 45, - 48, - 49, - 52 og 53 af matr. nr. 16 d
(beliggende Tornager) må bebygges med én etage og udnyttet tagetage i henhold til deklarationens pkt. 7.6. i stedet for kun én etage
jf. pkt. 7.6.
Påtegningen bedes tinglyst forud for al pantegæld på matr. nr. 16 d, Bredballe by, Bredballe.
Med hensyn til de på ejendommen hvilende byrder og servitutter henvises til ejendommens bled i Tingbogen.
Dato: den 13.3. 1979.
Som ejer af matr. nr. 16 d:
sign.: Ebbe Bruun Laursen.
I medfør af § 36, stk. 1, i kommunalplanloven (bekendtgørelse nr. 287 af 26.6.1975) meddeler Vejle byråd herved samtykke til, at
foranstående servitut tinglyses
Tilvejebringelse af en lokalplan i h.t. ovennævnte lovs § 16, stk. 2 og 3 er ikke påkrævet.
Vejle byråds Ejendomsudvalg, den 3. 4. 1979
p. u. v.
sign.: Chr. Christiansen / H. Hartvigsen
INDFØRT I DAGBOGEN FOR
VEJLE CIVILRET
LYST
d. 25. april 1979
sign.: Jacob Jacobsen
fm.