I vores område kan der, især i det tidlige forår, forekomme store flokke af sorte fugle, mest krager og råger, som slår sig ned på græsarealer, stier o.l. tæt på husene.
Vedrørende problemet har bestyrelsen haft kontakt til kommunen, der oplyser at krager må jages på en bestemt jagttid mens råger er fredede fugle. Regulering af råger i og ved kolonier kræver altid tilladelse fra Naturstyrelsen. 
Kun ejeren eller forpagteren af ejendomme, hvorpå kolonien findes, kan søge Naturstyrelsen om tilladelse til regulering og kan efterfølgende bemyndige andre til at foretage selve reguleringen.
Grundejerforeningens arealer huser ingen rågekolonier, men bestyrelsen er bekendt med at ejere/forpagtere i vores område regulerer deres rågebestand, så godt det kan lade sig gøre.
I vinterhalvåret samles krager, råger og alliker fra et større opland til kollektiv overnatning på traditionelle overnatningspladser, der bruges år efter år. En enkelt overnatningsplads kan rumme flere tusinde fugle, og den er gerne beliggende i en fredelig skov eller lund med høje, ældre løvtræer.
Lidt om rågen
Rågen er en mellemstor kragefugl i ordenen spurvefugle. 
Den er lidt mindre end kragen, og har en sort fjerdragt med metalblå glans på hoved, nakke og bryst. Den voksne råge har et nøgent fjerløst parti omkring næb, øjne og hage. Rågens latinske navn er Corvus frugilegus – den frugtspisende krage. Rågen har et meget alsidigt fødevalg. På græsarealer går rågen efter gåsebillelarver, stankelbenslaver, orme, snegle og insekter. Rågen lever også af kornafgrøder (både udsæd og modent korn), ærter, majs, frugt, kartofler, nødder, frø m.m. I tørre perioder om sommeren kan rågerne kaste sig over kirsebær og andre væskefyldte frugter. Oprindelig har rågen været mest almindelig i de østlige egne af Danmark. De sidste årtier har rågen spredt sig mod de vestlige og nordlige egne af Danmark.
Råger er året rundt meget selskabelige. Fødesøgning sker ofte i flok. I vinterhalvåret overnatter råger i store flokke på særlige vinterkvarterer – hvoraf nogle også fungerer som ynglekoloni i foråret. Vinterkvartererne deles ofte med alliker og krager. I de store vinterkvarterer kan der optræde tusindevis af råger, alliker og krager i samlet flok.
Rågen yngler i kolonier i toppene af ældre løvtræer, men kan også danne kolonier i yngre bevoksninger og i nåletræer. Rågen etablerer for det meste kolonier i mindre skove i land- og byområder. Ofte foretrækkes mindre skove beliggende ved eller i byområder. Årsagen til dette valg er ikke kendt. Det kan skyldes tilgangen til græsarealer og plæner som parker, boldbaner m.m. Det kan også skyldes en lavere forekomst af naturlige fjender i og ved byer. De største kolonier kan være på 800-1000 reder.
Rågen er yngledygtig som 2-årig. Redebygningen i kolonierne begynder normalt i slutningen af februar og starten af marts, men alt efter vejret kan det strække sig ind i april. Rågerne danner par, men afholder sig ikke fra små sidespring. Der lægges normalt 4-7 æg i reden. Rugetiden er 17-18 dage. Normalt klækker der 2-5 unger pr. rede. En kold og våd periode i rugetiden kan begrænse antallet af klækkede unger i reden. Ca. 3 uger efter klækning begynder ungerne på flyvetræning. Ved flyvetræningen kravler ungerne gradvist ud på grenene omkring reden. I
gennemsnit klækkes der 3 unger pr. rede. Dødeligheden for ungernes 1. år 2 vurderes at være på 50 %. Det gennemsnitlige antal unger pr. rede og dødeligheden for ungfuglene har betydning i forhold til effekten ved regulering af rågeungerne. En del af de regulerede unger ville under alle omstændigheder dø af naturlige årsager.
Mange finder rågerne meget spændende og imponeres af fuglenes adfærd. Andre oplever rågernes kolonidannelse og støjende adfærd som negativt. I yngletiden ”snakker” rågerne næsten døgnet rundt – kun afbrudt af lidt stilhed i nattens mest mørke timer. Allerede i 1700-tallet blev generende rågekolonier i Nordsjælland forsøgt bekæmpet med krudt og kugler – men ofte uden det ønskede resultat.