Orientering omkring træarbejder

Orientering omkring træarbejder i Grundejerforeningen Bredballe Villapark.

Skovudvalget har været i gang med at løse resten af opgaverne fra 2022, idet vejret har været meget tørt og det har været muligt at køre større skovmaskiner ind i områderne.

Det vi har fået løst, er følgende:

Poppeltræerne – Smalager/ Juulsbjergvej
Træerne skulle jf. generalforsamlingsreferatet 2023 blive beskåret. Hvilket ville være at de skulle saves ned i højden. Da skovfolkene starter med opgaven, oplyser de, at det er bedst, at træerne tages helt ned. Vi er godt klar over at naboerne til Poppeltræerne gerne vil have træer til at være en del af et støjværn. En genplantning og af hvilke træsorter, ser grøntudvalget på.

Hundeskoven
Hundeskoven blev kun delvist udtyndet i 2022 pga. regnvejr. Vejret har også her givet mulighed for at udføre den resterende udtynding. Dette er nu gennemført og der er basis for at skovens træer kan udvikle trækronerne. Stierne forventes at bliver mere tørre ligesom det er muligt at kunne gå udenfor stierne i det meste af hundeskoven.

Skovområder mellem hundeskov og panoramaskov
Vi har nu gennemført udtynding i de 2 små skovområder, herunder inde i dyrefolden. Skovenes træer vil udvikle kronerne. Læg mærke til at der faktisk er egetræer som tidligere har stået gemt blandt andre træer.

Panoramaskoven
Skovudvalget skulle løse opgaven med at sikre lys til skovbunden i fra den syd og vestlige kant til skoven for at fremme udviklingen i de selvsåede træer, som nu kan ses vokse op, de steder der kommer lys til skovbunden.

Vi har valgt er tage toppen af træerne idet skovmaskinen kunne udføre dette uden risiko for naboer til skoven. Dette er af hensyn til, at der ikke skal være indkig i private haver fra stien igennem panoramaskoven eller naboerne på Skovager og Vangeager.

Herudover skulle skovudvalget sikre, at de bevaringsværdige egetræer fik gode vækstbetingelser, og her fjerne de omkringstående træer. Når der satses på egetræer, er det bl.a. fordi der er 4 gange, så mange insektarter tilknyttet et egetræ end bøgetræ. Hasseltræerne skulle fjernes, idet de sender masser af frø til bunden af skoven og vil i fremtiden udkonkurrere bøge og egetræernes selvsåede træer. Der er plantet egetræer, som nu er godt på vej op i den del af skoven og som derved sikres optimale vækstbetingelser.

Panoramaskovens bøgetræer har det mere skidt nu end skovudvalget har haft kendskab til.
I forbindelse at fritlægge egetræer med nedlægning af de tæt omkringstående bøgetræer troede vi, at det var sunde bøgetræer. Alle blev overrasket over at se råd i kernen af bøgetræerne.

Når der er kommet råd til kernen af bøgetræerne, har skovfolkene vurderet, at det kan henføres til en forkert opstamning af træerne for 10-15 år siden.
Der er nedtaget 3 større bøgetræer som skovfolkene vurderer som kritiske træer. Dette blev bekræftet ved nedlægningen dels med kraftig lugt af råd, samt det synlige bevis i roden af træerne.

Kritiske træer vil altid blive nedtaget uden diskussion. Når vi får kendskab til kritiske træer, vil grundejerforeningen ikke være dækket af vor forsikring, såfremt der sker skade på fremmed ejendom.

Skovudvalget gennemgår de resterende træer i Panoramaskoven mht. at få en vurdering af hvor kritisk træerne er. Der foretages en gennemgang med vor skovfoged fra Skovdyrkerne.

Flisning
Flisning er planlagt til at blive startet op i denne uge og til det er færdigt, der flises først i Panoramaskoven og derefter bagved Kystager.

Jan Knudsen
Formand skovudvalget

Udgivet i Ikke kategoriseret.