Legepladser
Grundejerforeningen Bredballe Villapark råder over mange grønne fællesarealer, hvor der er etableret større og mindre legepladser – i alt 9 legepladser, se oversigt. Som priserne på legeredskaber til privat brug falder og sikkerhedskravene til offentligt benyttede legepladsredskaber stiger, har Legepladsudvalget valgt at fokusere på 2-3 store legepladser i området, samt nogle få satellit legepladser i nærheden af matrikler med små haver. De resterende legepladser vil blive nedlagt efterhånden som legeredskaberne forfalder.
Den største legeplads er beliggende ved Tirsbækvej og er møntet på alle aldersgrupper. Her finder du legeredskaber som redegynge og almindelige gynger, legetårn til aldersgruppen 3-5 år, legetårn til
aldersgruppen 5 år og opefter med høj rutschebane, vippedyr, en tarzan bane, en svævebane, en beachvolley bane og en basketball bane, samt 4 stk. 7-mands fodboldmål, kolbøttestativ og spinner. Der er tre bænke/bordesæt, og legepladsen er et yndet udflugtsmål for områdets dagplejemødre og institutioner.
Den næststørste legeplads er beliggende mellem Bredager og Overager. Her finder du legeredskaber som gynger, vippedyr, en balancebom, en brandbil til de 3-5 årige samt et udfordrende klatre/legetårn med integreret rutschebane. Der er ligeledes bænke/bord sæt og affaldsspande her.
Den sidste større legeplads er beliggende nord for Smalager og byder på et mindre legetårn med åben rutschebane, gyngestativ og vippedyr, en stor fodboldbane med 2 stk. 7-mands mål, en bmx bane samt bænke/bord sæt.