Oversigtsforhold

Oversigtsforhold

 

Parceller, der er beliggende ved vejtilslutninger, er pålagt oversigtsservitutter.

Oversigtsarealets begrænsning mod parcellen beregnes ud fra et fastlagt mål if. deklarationen. Inden for oversigtsarealet må hverken midlertidigt eller varigt anbringes genstande eller forefindes bevoksning, der rager mere end 1,0 m. op over en flade, der er bestemt ved de to skærende vejmidter eller vejkanter, hvis disse ligger højere end vejmidten. Denne bestemmelse gælder ikke sne. Inden for oversigtsarealerne må terrænhøjden ikke være over en flade, der er bestemt ved de to skærende vejmidter eller vejkanter, hvor disse ligger højere end vejmidten.