3 sortbrogede kvier nu ankommet

3 sortbrogede kvier nu ankommet

Tirsdag aften, den 18. maj, ankom 3 sortbrogede kvier til vores dyrefold. koer1Det ser ud som om, at de allerede befinder sig godt og nyder udsigten ligesom os andre.

Køerne er 16 måneder gamle. De er drægtige og skal kælve i foråret 2017. Kvierne vil afgræsse dyrefolden indtil ca. uge 41 – 42. Der er lavet en vagtplan for de medlemmer af Bredballe Villapark, der har meldt sig til at tilse dyrene.

Vi har fået mange henvendelser fra folk, der savner fårene. Dyrene pynter ganske enkelt på landskabet. Men de gør også meget andet.

De åbne grønne områder syd for Nederager og Kystager betegnes som ”overdrev”, der er en beskyttet naturtype. Hvis overdrevene ikke bliver græsset, vil de med tiden gro til, og de mange særegne planter vil forgå. koer4

Ja, det kan lyde pudsigt, at dyr, der træder ” det hele i stykker”, giver mere liv i naturen. Men forklaringen er, at dyrene skaber lys og såbed til alle de små planter og svampe, der kan trives i det åbne landskab, der ikke er gødet, sprøjtet eller pløjet igennem. Der er næsten symbiose mellem dyrene og de små planter, svampe og insekter. De hjælper hinanden, men ingen af dem må overudnytte de andre.

En naturlig årscyklus af græsning i naturen foregår groft sagt således:

I senvinteren er der ved at være spist helt op, og dyrene æder mange kviste og grene. De er ret magre. En naturko kan f.eks. let tabe 50-70 kg i en vinter og tage dem på igen  i løbet af foråret. Det passer fint, for i marts og april, når solen får magt, varmes den tætgræssede jord hurtigt op, og nye små frø spirer, og insekter i hi under jorden kommer op.

Gennem april, maj og juni er de græssende dyr bagefter, der er alt for meget mad.

Det betyder, at blomsterne, mange af dem i hvert fald, kan nå at blomstre og sætte frø, og insekterne formerer sig inden de græssende dyr hen på efteråret kommer bedre med. Det lave efterårsgræs gavner svampene og de insekter og blomsterfrø, der nu igen skal finde ned i jorden og overvintre.

I samarbejde med Grønt Forum vil der bliver opsat et informationsskilt ved dyrefolden.

Grønt Udvalg ønsker alle nogle gode ture til dyrefolden

 

Udgivet i Ikke kategoriseret.