Bredballe Villaparks 40 års jubilæum

Bredballe Villaparks 40 års jubilæum

Folkelig, festlig, og fornøjelig

Søndag den 1. mai, på årets første rigtige varme og solbeskinnede dag, mødte godt 300 mennesker op på legepladsen ved Tirsbækvej for at markere Grundejerforeningens 40 års jubilæum.

Der var mange børnefamilier med tæpper og de gav sig god tid til at nyde fælleskabet.

Ca. 50 mennesker gik på skovvandring i Grundejerforeningens godt 5 hektar skov, sammen med Naturvejleder Steen Hedrup. Han understregede, hvor vigtigt det er, at vi mennesker har let adgang til naturområder i vores daglige liv. I Bredballe Villapark er man særlig heldig.

Da Bredballe Villapark blev udstykket til boligområde, blev godt 5 hektar skov og godt 6 hektar overdrev/åbne grønne bakker en del af udstykningen og grundeejerforeningens fælleseje.

På legepladsen var der bål, hvor KFUM spejderne serverede ristede skumfiduser, DDS spejderne sørgede for børnene kunne følge en rute med kompas som hjælpemiddel og en ballonklovn med et trylleshow.

Der var besøg af Bredballe Idrætsforenings fodboldspillere, som spillede med børnene. Kl.15 var der gratis kaffe / sodavand og en 40 meter lang kagemand!

kagemand

 

naturvandring

 

 

klovn

Udgivet i Ikke kategoriseret.